Bygherrerådgivning er en af Pluskontoret Arkitekters kerneydelser, og tegnestuen har omfattende erfaring fra en lang række projekter inden for kerneområderne Bolig, Børn, Læring og Erhverv. Som bygherrens tætte, betroede rådgiver yder vi en nærværende og kompetent rådgivning med fokus på at skabe de optimale rammer for et bygbart og brugervenligt byggeri.
– Som arkitektfaglig bygherrerådgiver har vi øje på mennesket og forsøger at læse os ind i konteksten. Vi har blik for de bittesmå detaljer omkring brugen af byggeriet. Det gør, at brugeren kan se sig selv i det færdige byggeri og genkende sine egne ønsker. Det giver trivsel og tilfredshed.
Ordene kommer fra arkitekt Britta Hjuler, der gennem 17 år hos Pluskontoret Arkitekter har udviklet en dyb interesse for og stor erfaring med bygherrerådgivning og brugerprocesser særligt i forbindelse med udvikling af lærings- og kulturbyggerier. Britta har været involveret i en lang række markante projekter som bl.a. Frederiksbjerg Skole i Aarhus, Sønder Otting Skole i Haderslev (nu Erlev Skole), Multikulturhus Sønderborg, Aarhus Produktionsskole og Væksthuset i Gellerup, der er en kombination af dagtilbud og sundhedsplejecenter.
Noget af det, Britta sætter pris på i rollen som bygherrerådgiver, er det tætte samarbejde med bygherrens organisation:
– Det spændende ved arbejdet som bygherrerådgiver er, at det handler om samarbejde. Man er inde bag ved bygherrens linjer og lærer bygherrens bagland og brugere at kende. Man kommer ind i projektet på en helt anden måde end som traditionel arkitektrådgiver.
Brugernes ønsker oversættes til byggeprogram
I rollen som bygherrerådgiver og procesleder brænder Britta for som brugernes ambassadør at hjælpe med at stille de rette spørgsmål til det kommende byggeri – og oversætte brugernes visioner til et realistisk byggeprogram.
Et eksempel er udviklingen af den banebrydende og internationalt inspirerede Sønder Otting Skole i Haderslev Syd, hvor ønsket var at bygge en helt anderledes skole med varierede og fleksible undervisningsmiljøer. I processen arbejdede brugerne i en række workshop med spørgsmål som: ”Hvad er formålet med skolen? Hvad ønsker vi, at vores børne- og juniorunivers bibringer det enkelte barn? Hvad er en god skole? Hvordan vil vi gerne arbejde? Hvordan organiserer vi dagen?”
– Jeg lytter til, hvad brugerne siger og oversætter deres ønsker til arkitektsprog og rum, til beskrivelser og diagrammer til brug for byggeprogrammet og i dette tilfælde en totalrådgiverkonkurrence. Gennem processen nåede vi frem til, at det skulle være en skole, der er organiseret som årgangsenheder (60-80 elever) med en multifunktionel indretning. I stedet for klasselokaler bygges et årgangsmiljø med to intime formidlingsrum (”bikuber”), et fordybelsesrum (som et traditionelt klasselokale), et åbent værkstedsmiljø med adgang til udemiljø og med en stor formidlingstrappe samt flere grupperum. Det er en helt ny måde at tænke skole på. Tanken er, at vi skal væk fra stillesiddende undervisning og i langt højere grad arbejde projektorienteret på tværs af fagene. I projekterings- og udførelsesfasen har vi rigtigt god erfaring med at følge projektet som brugernes rådgiver og hjælpe dem med at forstå tegningerne og at holde fast i idéerne. På den måde er vi som arkitektfaglig bygherrerådgiver med til at fastholde den røde tråd fra programmering til færdigt byggeri, fortæller Britta.
Britta ser det som en fordel for en bygherre at have en arkitektfaglig bygherrerådgiver, der både har forståelse og viden fra en skitseringsfaglig vinkel, men også erfaring fra byggepladsen og viden om, hvad der kan lade sig gøre rent praktisk – kombineret med evnen til at spørge brugerne og lytte og oversætte deres ønsker og input til noget, der kan fungere rent bygningsmæssigt.
Bygger på solid erfaring
I rollen som bygherrerådgiver trækker Britta på sin og Pluskontoret Arkitekters årelange erfaringer og samarbejder med en række forskellige kommuner, som tegnestuen har assisteret i forbindelse med nybyggerier, ombygninger og tilbygninger.
– Et eksempel er den skofri skole. Indeklimatisk er det en kæmpe fordel ikke at få smuds og fugt ind via fodtøjet, men det kræver imidlertid, at der i planlægningen tænkes nøje over logistikken og pladskravene. Et andet eksempel er lydregulering i undervisningsrum. Der er et bygningsreglementskrav om efterklangstid på 0,4 sekunder i fritidsrum (SFO og klub), men kun 0,6 sekunder i undervisningsrum. Tilbagemeldingerne på 0,4 sekunder i undervisningsrum er dog rigtigt gode. Sådanne krav og ønsker kan vi nå at skrive ind i et byggeprogram, og når det er tænkt ind fra starten, er det langt billigere, end hvis det skal tilkøbes efterfølgende, forklarer Britta.
Udfordrer og holder fast i visionen
Pluskontoret yder også bygherrerådgivning i mindre projekter, hvor det fx skal afklares, om en bygning kan rumme en ombygning eller sammenlægning af forskellige afdelinger, hvad det vil koste, hvad den realistiske tidsramme er osv, og indimellem indeholder bygherrerådgivningsydelsen mindre skitseringsopgaver.
– Uanset om Pluskontoret er involveret i små eller store projekter, er vores opgave som bygherrerådgiver at udfordre bygherrens organisation og brugergruppe og prikke lidt til dem. Hvad vil de gerne og hvorfor? Andre gange har bygherren klare visioner, som vi hjælper med at holde fast i. Vi hjælper med at definere og forme projektet, og vi har altid fokus på funktion og arkitektur, siger Britta og fortsætter:
– Ét er de pædagogiske visioner, andet er byggeriet. Som arkitektfaglig bygherrerådgiver fisker vi visionerne ud af brugerprocessen og får formuleret nogen byggevisioner, der skaber fundamentet for et byggeri med arkitekturen i højsædet og brugeren i centrum.
Læs mere om Pluskontorets bygherrerådgivning og se eksempler på projekter her.
