1. februar 2016

Pluskontoret vinder konkurrence om fleksible mobile boliger

Pluskontoret Arkitekter har sammen med JYTAS og LB Consult vundet konkurrencen om opførelse af landets første fleksible mobile boliger til voksne med autisme. Det banebrydende koncept giver nye muligheder for at tilbyde mennesker med autisme individuelt tilpassede boligløsninger.

Til sommer kan 18 voksne med autisme flytte ind i en helt ny type bolig, der både er fleksibel, mobil og særligt indrettet til netop denne målgruppe. Det er en realitet efter, at regionsrådet for Region Midtjylland på sit møde 16. december har besluttet at bevilge 15,2 millioner kroner til projektet.

Boligerne er indrettet af moduler, der kan til- og afkobles afhængigt af behovet for et- eller toværelsesboliger. Region Midtjylland, Specialområde Autisme opfører i første omgang de fleksible boliger på tre forskellige adresser.

Læs Region Midtjyllands omtale

Se projektreference