22. november 2017

Nye attraktive ungdomsboliger på vej i Esbjerg midtby

På hjørnet af Smedegade, Borgergade og Jyllandsgade i det centrale Esbjerg er byggeriet af 69 moderne ungdomsboliger godt i gang. Det fire-etagers murstensbyggeri med navnet Klevehusene opføres for Esbjerg Almennyttige Boligselskab og har en stærk bæredygtig profil.

Alle boliger er gennemlyste to-værelses lejligheder – 14 af dem desuden med hems. De kommende beboere kan også nyde godt af et fællesrum og vaskeri samt et stort hævet gårdrum med nyttehaver, aktiviteter og terrasser med åbne opholdsarealer. Der etableres desuden 36 nye parkeringspladser, hvoraf 24 er offentlige.

Som totalrådgiver glæder vi os til at se byggeriet tage form og til at skabe optimale rammer for ungdomsliv og fællesskab med en perfekt beliggenhed i Esbjergs pulserende bymidte tæt på haven.

Læs mere om projektet her.