5. oktober 2017

Konstruktørpraktikant til foråret 2018

Pluskontoret Arkitekter søger konstruktørstuderende til praktikplads i foråret 2018.

Som praktikant hos Pluskontoret Arkitekter bliver du en del af en kreativ og dynamisk tegnestue. Du kommer til at arbejde i teams, hvor du får en række spændende opgaver og ansvarsområder – og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udfoldelse, konstruktiv sparring og masser af godt humør i dagligdagen.

Vi lægger vægt på, at du er en åben og humoristisk person – en teamplayer, der indgår som en naturlig del af tegnestuen. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt på delopgaver og ikke er bange for at tage initiativ.

Du skal også have kendskab til Revit.

Er du interesseret, så kontakt partner Bent Madsen på 53 74 40 01 eller bm@pluskontoret.dk.

Læs interview med tidligere praktikant her.