17. november 2017

Første spadestik til Seniorbofællesskabet Sundbakken

14. november blev det første spadestik taget til OK-Fondens nye bofællesskab for seniorer på Sundbakken i Horsens. Repræsentanter fra Horsens Kommune og kommende beboere og naboer fejrede sammen med bygherre, entreprenør og rådgivere markeringen af, at de 30 seniorboliger er ét stik nærmere indflytning.

Beboerrepræsentant Birger Vilford Jensen lagde kræfter i spaden – flankeret af Horsens Kommunes borgmester, Peter Sørensen, og direktør i OK-Fonden, Eva Lunding Olsen (tv).

Sundbakken tilbyder et fællesskab med plads til individualitet, og seniorbofælleskabet består af 30 forskellige boliger i små huse placeret omkring et gårdrum med grønne opholdsmuligheder, et fælleshus og haver.

Pluskontoret er arkitekt og landskabsarkitekt på projektet, der vandt 1. plads i totalentreprisekonkurrence og udføres i samarbejde med Dansk Boligbyg og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen.

Læs mere om projektet her.