7. april 2022

Første spadestik på ny Bevægelses daginstitution og Multihal i Horsens

Lune snegle fra en nærliggende institution skabte glæde på et vådt og vindblæst 1. spadestik, hvor de fremmødte undervejs også måtte redde teltet fra at flyve væk.

Horsens Borgmester, Peter Sørensen trådte spaden, sammen med Torntoft & Mortensens nye administrerende direktør Karsten Rydder Pedersen og markerede hermed starten på udførelsesfasen af den nye centralt beliggende daginstitution. Daginstitutionen skal, sammen med VIA’s pædagoguddannelse og Social og Sundhedsskolen, dele bevægelsesfaciliteter i et spændende flerbrugerhus, beliggende på de tidligere godsbanearealer tæt på Horsens Station.

Daginstitutionsdelen rummer faciliteter og grupperum til 120 børn. Dertil kommer en stor opdelelig Multihal, Motorikhal og Bevægelsessal med udgang til tagterrasse.

Byggeriet forventes at stå færdigt i sidste kvartal af 2023.

Pluskontoret Arkitekter er, sammen med Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN, bygherrerådgivere for Horsens Kommune. Daginstitutionen bliver opført i totalentreprise af Torntoft & Mortensen med GPP, Sweco og Spangenberg & Madsen som rådgivere.

Du kan læse mere om projektet her.