11. januar 2019

Suna Cenholt fra Pluskontoret taler på konference om cirkulært byggeri i Horsens

Tirsdag d. 15. januar 2019 sættes der ved en konference om cirkulært byggeri på Horsens Rådhus, fokus på byggeriet af en kommende bæredygtig daginstitution og multihal i Horsens som Pluskontoret er bygherrerådgivere på. Suna Cenholt vil ved konferencen tale om processen og byggeriet af det bæredygtige bevægelsesbørnehus, der forventes at kunne tages i brug i sommeren 2121.

Ved konferencen får deltagerne flere forskellige indspark om cirkulært byggeri og hvordan flere virksomheder i dag tilbyder cirkulære byggeløsninger til byggeprojekter. Herudover vil der blive sat fokus på tankerne bag bevægelsesbørnehuset, som netop bliver bygget efter cirkulære principper.

Konferencen varer fra. 9.30 til 14.00 og er arrangeret af Circularity City og Horsens Kommune. Udover oplægget fra Suna Cenholt, kan man bl.a. også høre oplæg fra Ditte Lysgaard Vind, direktør i Lendager TCW og Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune.

Konferencen foregår i foredragssalen på Horsens Rådhus, Rådhustorvet 4. Tilmelding kan ske på : http://www.circularitycity.dk