19. september 2017

Langenæs Børneby nomineret til “Årets Skolebyggeri 2017”

Langenæs Børneby var blandt de 5 projekter, der gik videre i konkurrencen om at vinde prisen som Årets Skolebyggeri 2017. Som totalrådgiver er vi meget glade for nomineringen.

Langenæs Børneby er navnet på et nyt børnemiljø i tilknytning til Læssøesgade Skole og Langenæs Dagtilbud midt i Aarhus. Det nye byggeri består af børnehave, vuggestue, SFO og en indskolingsafdeling med en række værksteder – med plads til 300 børn i alderen 0-10 år og 60 medarbejdere.

Langenæs Børneby blev indviet den 15. september i forbindelse med Langenæs Kulturfestival.