Krifa - Nyt hovedkontor i Aarhus, bygherrerådgivning
Bygherre:
Kristelig Fagforening, Krifa
Projekt:
Opførelse af nyt hovedkontor
Ydelse:
Bygherrerådgivning vedr. arbejdsmiljø. Procesfacilitering, internt flow og organisering, forslag til indretning af arbejdspladser og fællesarealer, inventarkatalog
Areal:
12.500 m²
Byggesum:
147 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere:
GPP Arkitekter (ansvarlig for selve byggeriet)
År:
2010-2012
Krifas nye hovedkontor – Pluskontoret rådgiver indenfor arbejdsmiljø
Med det nye hovedkontor i Aarhus skal skabes et fagligt og kunddvendt kraftcenter for Krifa.
Pluskontoret har siden september 2010 varetaget den overordnede planlægning, styring og udførelse af involvering af ledere og brugergrupper af medarbejdere for at igangsætte såvel den fysiske som den mentale flytteproces forud for indtagelsen af det nye hus.
Det udarbejdede inventarkatalog, der samler forslagene til indretning af huset og de ønskede stemninger omkring arbejdspladser og i fællesområder, anvendes til udbud blandt inventar-leverandører og som grundlag for del-projektering f.eks. af it og anden kabling til arbejdspladsen.
Indretningsplaner igangsætter den mentale flytning
Gennem en involverende proces kvalificeres og involveres Krifas chefer (ca. 20 personer) til at udarbejde indretningsplaner for skrivebords-arbejdspladserne i egen afdeling. Denne proces, hvor den enkelte chef får et spillebræt til indretning af afdelingen i sparring med Pluskontoret, er en effektiv metode til at igangsætte den mentale flytning til det nye domicil.
Image og indretning i lounge og mellemrum
Sideløbende inddrages en arbejdsgruppe af medarbejdere som inspiratorer til beslutningstagerne vedrørende indretning af Fællesarealer og MellemRum – sammenhængs-områder mellem skrivebords-arbejdspladserne såsom lounges, inspiration, afslapning, stillerum, mødelokaler mm. Arbejdsgruppen inspireres desuden gennem inddragelsen til at indtage en rolle som Forandringsagenter blandt kollegerne.