Hyldgården i Holstebro - Udvidelse af botilbud til unge
Bygherre:
Holstebro Kommune
Adresse:
Mellemtoft 1, Holstebro
Projekt:
Udvidelse af botilbud til borgere med udviklingshæmning. 20 plejeboliger, fælles- og serviceareler samt dagtilbud / Energiklasse 2015
Ydelse:
Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning i totalrådgivning; Brugerproces og dispositionsforslag
Areal:
2.125 m², 20 boliger
Byggesum:
25 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere:
HVAM Arkitekter Ingeniører
År:
2013-2015 (ibrugtaget)
Udvidelse af botilbud for unge med udviklingshæmning
Tilbygningen til Hyldgården rummer 20 boliger til unge i alderen 13-30 år med udviklingshæmning. Udvidelsen er skitseret med primær fokus på godt arbejdsmiljø, tryghed, trivsel og livskvalitet. Dette kombineret med et gedigent materialevalg, funktionelle og fleksible plandisponeringer samt energirigtige løsninger.
Udvidelsen er udformet som et H og består af tre boligafsnit, 6-7 boliger med tilhørende fællesarealer, samt servicearealer og et dagtilbud. Alle boliger er øst- eller vestvendte. Hver bogruppe har et fællesareal placeret midt i gruppen med fælles køkken og spiseplads til alle samt et skærmet opholdsareal. Personalerum samt personalegarderobe og toilet er placeret midt i huset. Dagtilbudet ligger tæt på det eksisterende Hyldgården, forbundet via en forbindelsesgang, overdækket hovedindgang samt ankomsttorv hvorved dagtilbuddet ligger med diverse aktivitets- og undervisningsrum.
Fleksibelt bomiljø – fokus på hjemlighed
Projektet fokuserer på botilbuddet som beboernes hjem, og at det kommer til at fungere som sådant for beboerne og deres pårørende. Det handler om materialevalget, rumindretning, lysindfald og de akustiske forhold. Boligerne er rummelige med mulighed for varierede indretningsmuligheder afhængig af, hvor plejekrævende eller selvhjupen beboeren er, og med godt dagslys i hele boligen.
Tilgængelige udearealer til samvær og bevægelse
Omkring bygningen og ned mellem husene er anlagt en motionssti, hvor seks aktivitetssteder giver mulighed for at at øve balance, styrke, kondition, koordination m.v. Mellem husene findes et skærmet udeareal med blandt andet sansehave og bevægelsesområde. Hver boligenhed har udgang til egen privat terrasse.
Pluskontoret har udarbejdet dispositionsforslag for udvidelsen som grundlag for den videre projektering.