Hele Danmarks Klubhus - Nationalt fodboldcampus

Bygherre:
DBU

Type:
Nybyggeri af nationalt fodboldcampus med legende fodbold-læringsrum for alle – placeret i Høje Taastrup

Ydelser:
Bygherrerådgivning på forprojekt; grundanalyser og behovsafdækning v. sitevisits, workshops og co-creation, succesive kalkulationer, overordnede kravspecifikationer ift. grund, arealer og sammenhænge.

Bygherrerådgivning på lokalplan; løbende myndigheds- og bygherredialog, leverencer til lokalplansudarbejdelse

Arkitekt- og landskabsarkitetkrådgivning på helhedsplan; håndtering af terræn og regnvand, landskabsstrategi ift. veje, stier, pladser, parkering, hegn, bevaring af eksisterende beplantning og etablering af ny beplantning

Areal:
Forventet 29.400-47.300 m² bruttoetageareal samt fodboldbaner og andet udemiljø på et område på 405.430 m²

Øvrige rådgivere:
Deloitte, Bauherr og Rambøll

Periode:
2024 – Igangværende

NATIONALT FODBOLDCAMPUS
Det fysiske fodboldcampus er én af tre søjler i et infrastruktur- og kulturprojekt, som DBU har døbt ”Hele Danmarks Klubhus”. De øvrige søjler er hhv. Regionale Kraftscentre og Lokale Fodbold og Kulturværktøjer.

Visionen for projektet er, at styrke trivsel blandt børn samt glæden ved og lysten til at spille fodbold blandt en endnu større og bredere målgruppe og inspirere dem til at blive ved med at spille. Den overordnede idé med “Hele Danmarks Klubhus” er at udvikle en legende tilgang, der skaber grobund for trivsel og det at være i “FLOW”, som er den tilstand, hvor leg, udvikling og high performance sker i fællesskab på og udenfor banen​.

Campuset skal være Fodbold-Danmarks samlingssted​,  der udvikler og inspirerer​ dansk fodbold. Med flere bygninger i et parkagtigt område, ønsker DBU at give plads til naturen og bygge lave bygninger, der tydeligt hænger sammen med udeområderne. Sidstnævnte er lige så vigtige som selve bygningerne. Det gælder selvsagt fodboldbanerne, men også de ”legende fodbold-miljøer” i form af kreative træningsfaciliteter og rekreative områder, som ikke ligner kendte faciliteter, men som har et udviklingspotentiale for DBU.

BÆREDYGTIGT LANDSKABSPROJEKT
Der bevares så meget som overhovedet muligt at den eksisterende beplantning, og de store udearealer udformes til leg, bevægelse og rekreation med varierede baner, legende elementer, oplevelsesstier og områder til samvær. Bilerne holdes i periferien, så området fredes til ophold.

Ny beplantning tilføjes mellem baner og bygninger. Der anvendes hjemme-hørende arter, og udearealerne disponeres med fokus på understøttelse af biodiversitet. Der etableres beplantning mellem baner for oplevelsesværdi og læ, så der ikke opstår “grønne ørkner” af fodboldbaner. Regnvandet bearbejdes til oplevelsesværdi i form grøfter og regnvandssøer, der understøtter biodiversiteten. Svagt forsænkede parkeringsområder anvendes til regnvandsforsinkelse ved skybrud, og regnvandsopsamling i lukkede rørledninger under terræn kan bruges til vanding af fodboldbanerne.

BYGHERRE OG ARKITEKTRÅDGIVER FOR DBU
Pluskontoret Arkitekter er bygherrerådgiver for DBU i lokalplansprocessen, samt arkitekt- og landskabsarkitektrådgiver på udarbejdelse af helhedsplan for området. Bygherrerådgivning på forprojektet er afsluttet. Her stod Pluskontoret Arkitekter bl.a. for indledende grund- og arealanalyser, workshops, vindensindsamling bl.a. ud fra site-visits, co-creation, succesive kalkulationer ift. anlæg og programmering ift. arealer, funktioner og sammenhænge. Opgaven er vundet i en indbudt mini-konkurrence.