10. januar 2017

Prækvalificeret til udbygning af Tietgen Handelsgymnasium i Odense

I team med NCC og Viggo Madsen er vi prækvalificeret til totalentreprise i forbindelse med udbygningen af Tietgen Handelsgymnasium på Elmelundsvej i Odense V.

Handelsgymnasiets eksisterende bygninger er fra 1971, 2010, 2014 og 2016, og bygningsmassen består af en bygning på seks etager med kælder, en kantinebygning i to plan samt administrationsfløj i to plan. Dertil kommer en ny rund tilbygning i to etager samt en ny multihal opført i 2014.

Den nye tilbygning på ca. 3000 m² skal indeholde undervisningsområder i form af klasseværelser og studieområder med tilhørende toiletter og depoter. Bygningen opføres i 2-3 etager og etableres ud fra den eksisterende undervisningsbygning fra 2010 med en mindre mellembygning. På hvert plan indrettes undervisningsområder og studieområder med tilhørende toiletter.

Omkring den nye tilbygning etableres græsareal, terrasse og flisebelægning mellem hal og tilbygning samt tilpassede adgangsforhold.