16. februar 2017

Prækvalificeret til om- og tilbygning af skoler på Vinkelvej i Viborg

Pluskontoret er med Alectia som underrådgiver prækvalificeret til totalrådgivning i forbindelse med sammenlægning af Rosenvængets Skole og Overlund Skole. Skolerne etableres i de bygninger, der i dag huser handelsskolen Mercantec.

Rosenvængets Skole er en specialskole for ca. 80 elever i 0.-10. klasse, hvor en stor del har fysiske handicap. Der er ca. 80 medarbejdere tilknyttet skolen. Overlund Skole er en almen folkeskole med ca. 740 elever i 0.-9. klasse og ca. 80 medarbejdere. De to selvstændige skoler skal samarbejde på de områder, hvor det giver mening pædagogisk og praktisk.