I februar 2021 står Coronaperioden for mange som en periode med ensomhed, hjemmeskole og nødundervisning. Og aldrig har man glædet sig så meget til at komme tilbage i skole, som nu.
Vi passerer snart årsdagen for Coronaens indtog i vores liv, og der er ingen tvivl om, at Corona vil komme til at ændre vores måde at leve på, være sammen på, lære, undervise samt bygge byer og skoler på – nøjagtig som andre pandemier også har haft radikale konsekvenser for livet som menneske og har lært os om vigtigheden af bl.a. frisk luft, dagslys, rengøring, frihed og samvær med andre mennesker for bare at nævne nogle. Ligeså vil vi lære af Corona-epidemien.
Det har været en periode, hvor både lærere, pædagoger, børn og forældre har været tvunget til at tænke nyt, eksperimentere og indordne sig under nye omstændigheder.
En omstillingsparat skole
Da eleverne vendte tilbage til den fysiske undervisning på skolerne, efter første lock-down periode i foråret 2020, var det til en noget anderledes skoledag. Skoleklasserne blev flere steder brudt op i mindre grupper, undervisningen flød ud over de traditionelle klasselokaler og hver en flade, krog og uderum blev brugt til læring. Det har givet mange nye erfaringer og har belyst, at undervisning kan foregå mange steder og på mange måder. Skolen har vist sig at være omstillingsparat – og mange børn trives med den varierede undervisnings dag, de små hold og den øgede voksenkontakt.
Det momentum skal vi udnytte, når vi tænker rum til læring. Skolebyggerierne har udviklet sig meget gennem det seneste årti, hvor bl.a. differentierede læringsrum, rum til bevægelse og et opgør med klasselokalet som dogme er i gang. Men vi kan blive endnu skarpere i vores tilgang til skolebyggerier og vi bør lade Corona inspirere os på vejen.
Her kommer 6 bud på positive trends vi som arkitekter og skoleudviklere bør arbejde videre med i post-Corona læringsbyggerier:
- Opgradering af hygiejneforhold
Hvis der er en særlig ting vi har lært af Corona, så er det vigtigheden af at opretholde en høj hygiejnestandard. Der skal være gode muligheder for at vaske hænder, både når man befinder sig inde og ude. Rengøring og udluftning er også vigtigt. Dette kan understøttes af gode garderobeforhold, der er med til at sikre et godt indeklima. Og sidst men ikke mindst, er gode toiletforhold og vigtige. Sundhedsstyrelsen anbefaler et toilet pr. 10-15 elever, alt efter klassetrin. Desværre understøtter den aktuelle virkelighed på mange skoler hverken indeklima, hygiejne eller toiletkapacitet. Derfor bør vi have stor fokus på dette i fremtidens skolebyggerier. - Undervisning i det fri
Vi bør fremover optimere mulighederne for let at kunne trække undervisning ud i det fri. Der skal være naturlige mødesteder i uderummene – gerne med en stærk kodning som fx ”skoven”, ”træstammen”, ”cirklen” etc. Det er vigtigt at have steder med ly og læ, en arbejdsflade og mulighed for samling og ophold i længere tid, som en skærmet base for udeundervisningen. På den måde kan læringssteder i uderummene bliver en lige så integreret del af skolebyggeriet som ex faglokale og klassebase. - Læring i bevægelse
Vi har brug for at bevæge os – ikke bare for at træne vores kroppe – for det tyder på, at det at lære med hele kroppen giver en dybere læring. Derfor er det vigtigt at vi indretter skolerne til, at læring også kan foregå dynamisk. Tysk grammatik kan læres gennem en koreograferet sekvens og eleverne kan bruge egne kroppe, når plus og minus i matematik skal indøves. Det kræver, at der er plads at udfolde sig på og arealer, der inviterer til skiftende undervisningsformer. Bevægelse er ikke kun leg og idræt, det er også varieret undervisning, udelæring og udflugt ud i samfundet. - Rum til varieret undervisning
Corona-epidemien har tydeliggjort vigtigheden af at kunne opdele undervisningen til hold i forskellige størrelse og af forskellig karakter. Et differentieret læringsmiljø giver mulighed for holddeling, differentieret og periodisk øget voksenkontakt og til social læring som gruppearbejde og sidemandsoplæring. I det differentierede læringsmiljø kan man ex både finde projektflader, formidlingsflader, grupperum, værksteder og fordybelsesrum på kanten. Vi ved at variation i undervisningen øger trivslen og motivationen hos langt de fleste børn. Samtidig skal vi også sikre trygge rammer og forudsigelighed for de, der har brug for dette. - Rum til digital undervisning
De fleste børn har stiftet bekendtskab med online-læring gennem de digitale platforme, så selvom mange elever nok særligt glæder sig til, at engelsktimen ikke længere foregår gennem en skærm, har den digitale undervisning vist sig som et velfungerende redskab og et godt supplement til undervisningen. Digital fællesundervisning gennem skærmen er nok mindre relevant når Corona-epidemien er ovre, men en personal-device til fordybelse, træning, projektopgaver og præsentation etc. kommer vi ikke længere udenom. Steder til fordybelse og projekt bør derfor have rigeligt med el-stik, netværksadgang og skærme til opkobling, så computeren kan integreres i flere læringsformer. - Tænk ud af boksen
Den traditionelle klasserums-skole lægger op til ”Ét fag, én klasse, én lærer – tænkning”. Der er forskning der viser, at det er svært at bryde med tavle-undervisning i klasserummet. For at give mulighed for at arbejde mere projektorienteret og varieret, kan det være nødvendigt at stille spørgsmål ved organisering, pædagogisk- og didaktisk praksis og naturligvis indretning. Forandring er naturligt at tænke ind i nybyggeri, men også i eksisterende rammer er der mulighed for at nytænke skolen gennem lettere ombygning. En bredere forståelse af teamsamarbejde, holddeling, differentiering, kan muliggøres ved at gentænke læringsmiljøet.
Læring fra Corona som afsæt for tilretning af skolereformen
Det bliver spændende at følge forskning og evaluering af den danske skole under og efter Corona-epidemien. Der ingen tvivl om, at der vil være stof til udvikling. Vi håber undervisningsministeren vil bruge dette som afsæt ind i den kommende tilretning af skolereformen fra 2014. Der er bestemt et godt afsæt i den nuværende skolereform, ligesom der er ting som fungerer mindre godt. Sammenholdes evalueringer af reformen og de læringer Corona kan give os, vil vi kunne udvikle en skole der giver bedre resultater – både bedre trivsel og bedre faglige resultater – så vi kan bygge endnu bedre og sundere skoler.