8. april 2022

Fremtidens niveau til bæredygtighed i byggeriet stiller høje krav til rådgiverne

Hele byggebranchen øger i disse år, med god grund, fokus på stadig at bygge mere bæredygtigt. I sidste uge bestod vores dygtige kollega Christian Colmorn uddannelsen til certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri │ CRBB. Med den nye uddannelse, vil Christian være med til skubbe videre på den gode bæredygtige udvikling internt hos både Pluskontoret, og de mange projekter med et højt bæredygtigt niveau vi deltager i.

Christian udtaler: ”Jeg glæder mig over fortsat at være med til at styrke Pluskontorets position indenfor rådgivning i bæredygtigt byggeri, uddannelsen har givet et nyt overblik over, hvorledes bæredygtighedsledelse kan gribes an og hvilke værktøjer en bæredygtighedsleder råder over.”

Rådgivning i bæredygtigt byggeri, er ikke nyt for Christian, han har i sit virke som DGNB konsulent arbejdet med bæredygtighed i flere år, bl.a. på projekterne om opførelse af ny daginstitution i Ørestaden, som skal DGNB guld certificeres og opførelse 2 nye børnehuse i Kjellerup, som opføres efter DGNB principperne.

Fra 2023 indføres nye høje dokumentationskrav ift. byggeriets samlede CO2 udledning. Der introduceres en LCA-grænseværdi på 12 kg CO2/m2/år for byggeri over 1000 m2. Dette stiller større krav til, især de materialer der anvendes i byggerier, og dermed også de traditionelle byggemetoder branchen er vant til. Her bidrager Christians uddannelse med viden og løsninger, så vi allerede nu kan forberede os på fremtiden, og være helt skarpe når de nye krav træder i kraft.

Pluskontoret har i forvejen 5 DGNB-konsulenter, bl.a. også gældende for byudvikling og landskabsarkitektur