10. december 2020

Fra bank til seniorbofællesskab

I Struer skabes nyt liv i bymidten. En tidligere bank vil i fremtiden danne rammen om det moderne seniorliv. Borgere vil på deres tur ned ad gågaden få et indblik i det liv, der leves i og omkring bygningen. I vintermørket vil lyset strømme ud fra fællesrummene, der placeres mod de to gågader Fiskergade og Østergade. Gennem vinduerne vil man kunne skimte beboere og gæster, der hygger med fællesspisning, banko, læseklub og nørklerier. Måske får man selv lyst til at være med og kan på opslagstavlen ved hoveddøren se, hvornår der inviteres indenfor. Måske er der en lille udstilling i fællesrummet man kan smutte ind forbi, eller man kan købe en kop kaffe. Er vejret godt vil der være liv på tagterrassen og i gården, der flyder sammen med det nye byrum på havnen. Hævet over gaden færdes beboerne til og fra deres boliger på altangange, eller sidder og følger med i byens liv. Bygningen vil summe af aktivitet – nogle beboere skal til og fra arbejde, andre er hjemme og måske i gang med noget sammen med overboen, men alle er aktive i husets fællesskab.

Med facader mod gågaden i Struer og Brobuerne, byens nye havnefront, får seniorbofælleskabet en unik placering centralt i midtbyen – og den tomme bank forvandles til et eksempel-projekt, hvor boligtypens potentiale som generator for øget liv i bymidten afsøges. Udvanding af bymidten er en udfordring, der er kendetegnende for mange danske provinsbyer, og nye tiltag er kærkomne. Projektet, der drives af et byggepartnerskab bestående af Struer Kommune, Realdania og Lejerbo, er et led i kæden af tiltag, der sammen med nye byrum, skal skabe fornyet aktivitet og forbinde by og havn i Struer.


Bygningen mod gågaden og med Brobuerne i baggrunden. Foto: Nordea Ejendomme

Værdiprogram skal fastholde visionerne
Pluskontoret Arkitekter er sammen med antropolog Max Pedersen og Dansk Energi Management aktuelt i gang med at afklare de bygningsmæssige muligheder for, sammen med byggepartnerskabet, at vælge den rette strategi for transformationen. Med input fra potentielle kommende beboere skal vi udvikle værdiprogrammet for SeniorBo Struer, afsøge mulighederne i den bycentrale placering og indrette boliger og fællesarealer.
SeniorBo Struer er tegnestuens 8. projekt omkring udvikling af seniorbofællesskabet – denne gang som en bygningstransformation, der vil udfordre og udvikle den vanlige model, og som har mulighed for, i variationer, at finde vej til andre bymidter.

Hverdagsfællesskabet i centrum
Attraktivt placeret i den ene ende af gågaden, tæt på et nyt havnemiljø og med kort afstand til banegården, skal skabes 18 boliger med tilhørende fællesfaciliteter inde og ude som rammen om et berigende hverdagsfællesskab. Hvordan mødes beboerne? Hvordan samles man 2, 6 eller alle beboere? Hvordan er overgangen mellem boliger og fællesarealer? Og hvordan sikres der tilstrækkelig privathed i boligen med placeringen i det offentlige rum? Hverdagsfællesskabet er kernen i boformen og rammerne skal være på plads, heriblandt muligheden for at kunne trække sig tilbage, for at det fungerer.

Bæredygtighed og FN’s Verdensmål som ramme om bygningstransformation
Ved at genbruge bygningsmassen fra en eksisterende bygning, sikres et miljø- og kulturmæssigt bæredygtigt udgangspunkt for projektet – et særligt fokus der, med FN’s Verdensmål som ramme, også er afsæt for den igangværende projektudvikling og prioritering.

Bygningen er med sin monolitiske form i rødt tegl et typisk eksempel på et tidligt 80’er byggeri og er et genkendeligt element i byen. Bevarelsen er med til at fastholde byens historie, i Struer kan mange borgere helt sikkert genkalde sig den tidligere funktion som bank. Fællesskabet mellem beboerne, omdannelse af en tom bygning som eksempel-projekt og revitalisering af gågaden er sammen med bæredygtighed værdisættende for det nye bofællesskab, der vil blive formgivet og indrettet ud fra disse præmisser. Om der også er værdier, der bliver afspejlet i det grundlag som hverdagsfællesskabet skal bygges på, finder vi ud af i det nye år, når en beboergruppe inddrages i arbejdet.


Bygningen og gågadeforbindelsen under Brobuerne. Foto: Nordea Ejendomme

Tema om almene boliger – fokus på seniorbofællesskabet.
Vi afslutter vores efterårstema med blikket rettet mod en af de større tendenser inden for alment boligbyggeri – seniorbofællesskabet.

Seniorbofællesskabet er en attraktiv boform, og i de seneste år er der opført mange over hele landet, primært koncentreret om de større byer. Boformen tilbyder et let tilgængeligt hverdagsfællesskab med de øvrige beboere, hvor man kan mødes om fællesspisning, havearbejde, nørklerier i værksteder og til banko og strikkecafe. Her kender man sine naboer og hilser på hinanden, og seniorbofællesskabet er dokumenteret effektivt til at øge livskvaliteten og mindske ensomheden blandt seniorer.
Personer der søger seniorbofællesskaber, ønsker i høj grad at indgå i et fællesskab og præmissen at alle beboere skal være over 50 år og uden hjemmeboende børn, fordrer et øget overskud til at deltage i forskellige aktiviteter i løbet af ugen, pensionerede eller ej.

Det typiske seniorbofællesskab er ofte beliggende i forstaden (her var der plads til at bygge) og er kendetegnet ved tæt-lav bebyggelse udlagt omkring et fælleshus som en lille boligenklave. Men boformen har potentiale til mere. For mens livet i den enkelte bolig fortsat skal være privat, kan de fælles aktiviteter sagtens foregå i en mere offentlig kontekst, der gør det muligt for byens øvrige indbyggere at følge lidt med i det liv der leves – og måske selv få lyst til at flytte i seniorbofællesskab en dag.

Projektet i Struer er et skridt på vejen til at afdække mulighederne for at anvende seniorbofællesskabet som et bystrategisk element, hvor private, fælles og offentlig funktioner i højere grad flettes sammen.