2. juli 2020

Fotografen har været forbi – Nørreport Hammel

Vi har udnyttet det skønne vejr i forsommeren og har haft sendt fotograf Jesper Balleby på tur med kameraet for at dokumentere nogle af tegnestuens senest afsluttede projekter.

Centralt i Hammel, på kanten af byens handelsstrøg, har Midtjysk Boligselskab opført 21 nye almene boliger. Pluskontoret Arkitekter har siden 2014 været arkitekt- og bygherrerådgiver på projektet, der blev udbudt i totalentreprise på baggrund af et projektforslag. Vi har siden varetaget bygherrerådgivning under færdigprojektering og opførelse. Nu står bygningen der, og beboerne er flyttet ind.

Bebyggelsen forholder sig til den bymæssige placering, omgivet af veje og parkering, ved at folde sig omkring et indre gårdrum, der byder på mulighed for skærmet fælles ophold og samvær for lejlighedernes beboere.