8. marts 2019

Endnu en opgave i Nye er vundet

Pluskontoret Arkitekter kommer til at sætte flere aftryk på den bæredygtige bydel Nye nord for Aarhus i de kommende par år. Sammen med ingeniørfirmaet Viggo Madsen er vi nemlig blevet udpeget til vindere af totalrådgivningsopgaven om en ny daginstitution i Nye. Hermed supplerer vi den nyligt vundne bygherrerådgivningsopgave om nyt Børne- og Ungebyggeri i Nye, med endnu et offentligt byggeri for Aarhus Kommune i bydelen.

Daginstitutionen kommer til at have særligt fokus på børn og medarbejderes velfærd og på sunde materialer, der er rare at røre ved. Institutionen  skal rumme 12 dagtilbudsgrupper og kommer til at danne daglig ramme for ca. 120 børnehavebørn, 80 vuggestuebørn og 45 medarbejdere. Institutionen skal efter planen stå færdig i slutningen af 2021.

Vi glæder os til samarbejdet med Aarhus Kommune og Viggo Madsen om den nye daginstitution i Nye.

Se flere eksempler på Pluskontorets daginstitutionsbyggerier her.