27. marts 2019

Brugerprocessen på Børne- og Ungebyggeriet i Nye skydes igang

Vi arbejder flittigt med det nye Børne- og Ungebyggeri i Nye og nu skydes brugerprocessen i gang.

På fredag d. 29 marts 2019 har vi, sammen med Aarhus Kommune, COWI og LABLAND, inviteret nogle af byggeriets fremtidige brugere til en workshop, hvor vi skal arbejde med disponering og organisering i det nye byggeri. Gennem gruppearbejde, modelbygning og debat skal vi sammen finde ud af, hvordan organisering og nærheder, dvs. livet i og omkring det nye byggeri skal være.

Vi glæder os til at møde repræsentanter for de kommende brugere og ser frem til masser af input og inspiration til det videre programmeringsarbejde med lærings- og aktivitetsmiljøet i den kommende bydel Nye, tæt ved Elev.