Hen over efteråret og vinteren stiller vi skarpt på Pluskontorets tilgang til bæredygtig arkitektur. I den forbindelse er her vores landskabsarkitekter Simon Hertz og Dorte Studsgaards visioner om at opnå et højt bæredygtigt niveau i tegnestuens landskabsprojekter. Dette er artikel 1 af 3, delemnet er Kontekst.
Når vi planlægger og diskuterer landskabsdesign og bæredygtighed, falder snakken ofte på regnvandshåndtering og biodiversitet – begge dele vigtige områder, vi altid skal forholde os til. Men arbejdet med reel bæredygtig landskabsplanlægning starter langt tidligere i processen. Allerede i arbejdet med masterplaner og lokalplaner, skal landskabsarkitekter bidrage aktivt med deres viden og forståelse af det område der arbejdes ind i.
Sammenhæng i det store perspektiv
”Det handler i alle aspekter om at zoome ud og kigge på metaplanet og de sammenhængende strukturer” fortæller Dorte Studsgaard, landskabsarkitekt og DGNB-konsulent hos Pluskontoret. ”Det er ikke enkeltstående satellitter vi bygger, men derimod eksisterende systemer vi kobler os på. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan disse præcist fungerer, og om det er muligt at optimere dem og bygge videre på dem”.
Et eksempel herpå kan bl.a. være at se på vej- og stiforbindelser i den eksisterende infrastruktur. Er der muligheder for i højere grad at få folk til at vælge cyklen som transportmiddel? Kan vi optimere det naturlige cykelflow? Hvor kobles bedst muligt på eksisterende cykelforbindelser osv. Hvis man i den tidlige planlægning af et område kan tage ordentligt hensyn til cyklisterne og i sidste ende mindske brugen af bilen som transportmiddel, har vi gennem landskabsarkitekturen skabt rigtig gode og målbare forhold for at sænke CO2-udslippet lokalt.
Bevar de naturlige miljøer
I langt de fleste af Pluskontorets projektet er jordbalance et fast og integreret styringsredskab – og et særligt vigtigt parameter vi forholder os til, for at sikre et bæredygtigt projekt. Det er meget ressourcekrævende at fjerne eller tilføre store mængder jord til område, og samtidig kan der være nogle helt særlige kvaliteter i det eksisterende landskab, som er vigtige at bevare – eller som skal styrkes. Her er overskudsjord en særdeles væsentlig og aktiv medspiller og anvendes altid i det helt lokale nærområde det er taget fra.
”I virkeligheden handler det om at friholde noget af det eksisterende og naturligt opståede areal for byggeri” fortæller landskabsarkitekt Simon Hertz. ”Det kan være et areal, hvor der er en særlig kvalitet som er opstået gennem årene, hvor jorden har ligget brak. Det tager mange år at genskabe sådan et naturligt miljø og derfor er det vigtigt at være strategisk, når man vælger hvilke områder man skal bygge på og hvilke der skal friholdes”. ”Væsentlig er det også at kortlægge biotoperne og hvordan landskabet hænger sammen” supplerer Dorte ”Man kan ikke bare lave en lokal biotop. Der skal være et grønt ”springbræt”, som kan danne transportvej for miljøet til området”.
Tidlig inddragelse af landskabsarkitekterne skaber stor værdi på den lange bane
Gennem landskabsarkitekturen skabes stærke forudsætninger for at opnå et højt bæredygtigt niveau – både på projektniveau lokalt, men også på samfundsniveau. Det sker når vores landskabsarkitekter bliver inddraget i planlægningsprocessen så tidligt som muligt – noget vi klart fornemmer både bygherre, bygherrerådgivere og entreprenører er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af. På den måde sikrer vi at bæredygtighed bliver en grundlæggende og integreret del af hele projektet – og ikke blot som en del af et materialevalg, konstruktioner eller som et ekstra lag til sidst.
Hos Pluskontoret inddrager vi vores landskabsarkitekter i projekternes indledende faser. I tæt samarbejde med bygningsarkitekter og konstruktører, arbejdes i fællesskab med analyser af kontekstuelle forhold, stedets potentialer og de ’gode løsninger’ set ud fra et landskabeligt perspektiv. Det kan være at rotere en bygning, for at forhindre generende vindtunneller, samskabe byrum med fokus på dagslys, eller at disponere en plan, så man får det mest optimale ud af de eksisterende forhold. Gennem faglig sparring i projekts tidlige fase, sikres værdi for projektet fremadrettet.
I forbindelse med udarbejdelsen af arkitektkonkurrencen om Tornhøjgaardparken i Aalborg, var det helt nødvendigt at vores landskabsarkitekter var med til at udtænke hovedgrebet og slå de allerførste streger på projektet. En beslutning som meget tydeligt kom projektet til gavn i alle de efterfølgende faser, da aflæsning af de landskabelige forhold blev et vinderparameter og en forudsætning for projekteringen – ikke mindst i forhold til områdets interne infrastruktur, beplantning og lokal håndtering af regnvand.
Tornhøjgaardparken er en helt ny bydel i Aalborg øst, med 114 nye boliger, både almene og private boliger, dagligvarebutik og café – alt sammen indplaceret i et kraftigt skrånende terræn. Projektet blev vundet i 2018 og i 2021 tildelt Aalborg Kommunes Arkitekturpris for en ”Boligbebyggelse med attraktive uderum, der er fint tilpasset til stedet”.
