Nydamskolen - Til- og ombygning af skole i Sønderborg
Bygherre:
Sønderborg Kommune
Adresse:
Skolevej 21, Sønderborg
Type:
Til- og ombygning af indskoling og mellemtrin samt helhedsplan for hele skolen / Energiklasse 2015 (2020 inkl. solceller)
Ydelse:
Totalrådgivning: Konkurrenceforslag, arkitekt- og landskabsrådgivning, brugerinddragelse, projektering, projekteringsledelse, IKT-ledelse.
Areal:
2.500 m² (etape 1) + 4.000 m² (etape 2)
Byggesum:
34,8 mio. kr. (etape 1)
Tilknyttede rådgivere:
DAI
År:
2014-2017 (ibrugtaget)
Til- og ombygning – etablering af en moderne skole
Det er besluttet at Nydamskolen skal nedrives og genopbygges som en tidssvarende og sammenhængende skole. Etableringen af den nye skole sker i to etaper, hvor etape 1 omfatter en ny undervisningsbygning for indskoling og mellemtrin. Nydamskolen opgraderes til en moderne klyngeskole centreret omkring det eksisterende læringscenter, og der skabes en sammenhængende skole med et naturligt flow igennem skolen. Forslaget er disponeret, så der forberedes for en etape 2 – uden at gå på kompromis. Nydamskolen skal fungere tilfredsstillende for alle parter både før, under og efter etape 1 og 2.
Ny indskoling og mellemtrin
Tilbygningen kobles på den eksisterende skole omkring det pædagogiske læringscenter og en stor multifunktionel siddetrappe forbinder de to nye etager. Tilbygningen er organiseret omkring en studiegade med torve og nicher i tilknytning til faglokaler og klasselokaler. Klasselokaler placeres i årgangsfællesskaber to og to omkring en aktivitetsplads med udgang til det fri. Klyngeopdeling og flowet i bygningen sikrer, at hver afdeling ligger som et uforstyrret miljø – uden unødig gennemgang.
Særlig relevans: Med nybygningen skabes tidssvarende fleksible læringsmiljøer til indskoling og mellemtrin organiseret omkring årgangsnicher og multifunktionelle fællesområder, der muliggør varierede undervisningsformer. Centralt nær det eksist. PLC etableres nye moderne faglokaler til madkundskab og fysik.
Udearealer
Der etableres nye aktivitetsområder og nærmiljøer omkring den nye indskoling. Gennem en tydelig og enkel håndtering af p-arealer, hvor gående og kørende trafik naturligt adskilles, skabes en tryggere skole.
”Den nye undervisningsbygning synes meget velovervejet med rigtig fine læringsmiljøer med mange muligheder for varieret undervisning og læring,” lyder det bl.a. i dommerbetænkningen.