Søvangen, Brabrand Boligforening - Helhedsplan og beboerproces
Bygherre:
Brabrand Boligforening, Afd. 2
Adresse:
Louisevej, Annettevej, Birgittevej, 8220 Brabrand
Type:
Renovering, om- og nybygning af almene boliger, fælleshus samt udearealer.
Ydelse:
Bygherre- og udviklingsrådgivning; Udarbejdelse af bygningsfysisk helhedsplan, ansøgningsmateriale og dialog med LBF samt beboer- og interessentinddragelse.
Areal:
444 boliger + nyt fælleshus på 800 m²
Byggesum:
Forventet 404 mio kr inkl moms.
Tilknyttede rådgivere:
DAI
År:
2016-2018 (igangværende)
Helhedsplan for Søvangen, BBBO
Bygherrerådgivning i forbindelse med renoveringen af Søvangen fokuserer på en klar bevaringsværdig holdning til renoveringen af de karakteristiske bygninger, en nænsom bearbejdning af den eksisterende landskabsplan samt tilføjelsen af et nyt fælleshus.
Opgaven består af en total facade-, altan- og tagudskiftning af Søvangens 444 boliger opført i perioden fra 1953-59. Søvangen er bygget i gule sten med hvide brystninger og er et mix af lejligheder i 3-4 etagers blokke og 70 klyngehuse. Lejlighederne er på 1-5 værelser fra 18-110 m2, og der er altan med udsigt over Brabrandsøen tilknyttet de fleste lejligheder. Klyngehusene har adgang til egen have.
Derudover vartager Pluskontoret: Forslag til ombygning af udvalgte eksisterende stueetageboliger og butikslokaler til tilgængelige boliger og ungdomsboliger. Omfang ca. 40 boliger / Programmering og principvisualisering af nyt fælleshus på 600 m2 / Underjordisk parkeringsanlæg i to plan på 2400 m2 / Langsigtet plan til bearbejdning og revitalisering af afdelingens udenomsarealer.
Bevaringsværdig arkitektur
Den bærende arkitektonske tilgang til projektet er at forstå og bevare kvaliteterne i den karakteristiske efterkrigstids velfærdsarkitektur uden at gå på kompromis med behovet for opgraderingen af boligmassens klimaskærm. Med særlig fokus på bevaringen af grundformerne, reetableringen af de markante udsigtsaltaner samt etableringen af nye boligtyper inden for eksisterende bygningsrammer, skal afdelingen fremstå med samme karakterfulde kvaliteter før som efter. I tillæg hertil øget indeklimatiske forhold og reduceret varmeforbrug som afledte fordele for afdelinges beboerne.