Grønnebakken - Starup Børnehave
Bygherre
Haderslev Kommune
Adresse
Olufskærvej 17, Starup, Haderslev
Type
Ny daginstitution / Energiklasse 2015 (opført som Lavenergiklasse 1)
Ydelse
Totalrådgivning; Arkitekt- og landskabsrådgivning, brugerproces, programmering, dispositionsforslag, projektering, fagtilsyn
Areal
800 m²
Byggesum
13 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere
c.g. teknik 90 aps, Bossen & Hansen
År
2010-2011
Grønnebakken – ny integreret daginstitution i Starup
Byggegrunden i Starup er en fantastisk udsigtsgrund med masser af lys og luft. Naturen og de lange landkabelige kig er synliggjort i bygningen, og prioriteringen af nære grønne omgivelser, udeliv og himmellys, har påvirket arkitekturen og det daglige liv i bygningen. Der er bygget med særlig omtanke for miljøet, så det daglige energiforbrug og institutionens bæredygtige strategi er gjort synlig for institutionens små brugere og i det pædagogiske arbejde.
Projektet omfatter en ny integreret daginstitution i Starup med plads til ca. 90 børn i alderen 0-6 år. Institutionen er opført aldersintegreret og grupperumsopdelt fordelt således:
- 3 grupperum á 12 vuggestuebørn, 3 m2 friplads pr. barn
- 3 grupperum á 18 børnehavebørn, 2 m2 friplads pr. barn
Bygningen skal understøtte mange faser i det enkelte barns liv, og kunne tage hensyn til specielle forhold. Der skal være mulighed for aktivitet og fordybelse, store rum til fælles udfoldelse, små rum og nicher til fordeling og rolig leg med sin bedste ven.
Bæredygtige tiltag og lavenergiklasse 1
Funktionalitet, miljø- og energibesparende elementer går op i en højere enhed, og daginstitutionen er opført i materialer, der kræver minimal vedligeholdelse.
Lavenergiklasse 1 er opnået ved kraftig isolering af ydermure (400 mm) og tag og fundament (600 mm) samt ved at isætte vinduer med lav u-værdi. Der er opsat enkelte solceller til produktion af brugsstrøm samt som pædagogisk virkemiddel – en særlig stikkontakt der kun giver strøm når solen skinner. Der er desuden etableret jordvarme, grønt tag samt regnsvandsopsamling til vandleg.
Fotos: Jesper Balleby