Tinghøj botilbud, Kolding - Nybygning af værelsesfløj til unge

Bygherre:
Kolding Kommune

Type:
Nybygning af værelsesfløj med fælles- og personalefaciliteter til botilbud og opgradering af udearealer

Ydelse:
Arkitekt- og landskabsarkitektsrådgivning i totalentrepriseteam; projektering og fagtilsyn. Vundet i
totalentreprisekonkurrence.

Areal:
460 m²

Byggesum:
7 mio. kr.

Tilknyttede rådgivere:
Murermestrene Thomas Hans, MOE

År:
2015-2016 (ibrugtaget)

Tinghøj er en døgninstitution for børn og unge fra 0 til 18 år med særlige behov. Projektet udvider Tinghøj med en selvstændig bygning indeholdende værelser, som byder på en fællesbolig for 8 unge i alderen fra 14 til 18 år. Bygningen indeholder 8 værelser med tilhørende fælleslokaler og administration fordelt på to etager, bl.a. dobbelthøjt køkken-alrum med åben forbindelse til opholdstue på 1. sal. Der bliver tilknyttet 10 medarbejdere til stedet.

Facaderne beklædes med lodret og vandret træbeklædning og taget etableres som grønt tag med sedumbeplantning.

Den nye bygning opføres i energiklasse 2015 opnået ved passive tiltag som velisoleret klimaskærm, veldisponerede vinduesarealer, god solorientering samt effektive tekniske installationer.

Helhedsplan for udearealer
I forbindelse med projektet har Pluskontoret Arkitekter udarbejdet en helhedsplan for botilbuddets samlede udearealer – i alt 5.934 m². Haveplanen indeholder bl.a. ankomstplads, tilgængelige belægninger og haveanlæg, afskærmede opholdsterrasser, frugtlund og køkkenhave og hævet træpodie til ophold ved boldbanen.