30. august 2021

Rammeaftale om bygherrerådgivning for Boligkontoret Danmark vundet

I sidste uge kunne vi sammen med INGENIØR’NE A/S underskrive en rammeaftale om bygherrerådgivning for Boligkontoret Danmark. Rammeaftalen er gældende for boligkontorets kommende opgaver i Jylland og på Fyn.

”Med rammeaftalen er der mulighed for at fortsætte vores gode samarbejde med Boligkontoret Danmark og deres forskellige boligforeninger, som vi tidligere har været rådgivere for i forbindelse med både nybyggeri og renovering” siger Bent Madsen, partner hos Pluskontoret Arkitekter og fortsætter ”Ingeniør’ne og Pluskontoret danner tilsammen et stærkt team, med gode kompetencer til at løse de fremadrettede opgaver hos Boligkontoret Danmark.”

Boligkontoret Danmark er et landsdækkende alment administrationsselskab for almene boligorganisationer med almene boligforeninger samt selvejende institutioner. På vegne af foreningens medlemmer er en rammeaftale om bygherrerådgivning vedrørende renovering, nybyggeri, tilbygning og ombygning blevet udbudt i 2 aftaler en for øst og en for vest til en samlet værdi af 80 mio. kr.