1. april 2019

Rejsegilde i Hammel

I høj solskin blev der d. 28. marts holdt rejsegilde på de 21 familieboliger, som Pluskontoret Arkitekter er bygherre- og arkitektrådgiver på for Midtjysk Boligselskab.

Bebyggelsen på ca. 2000 m2 er centralt beliggende i Hammel og opføres i 2 fløje af 3 etager. Alle boligerne er gennemlyste, lavenergi boliger og har en privat altan, vendt mod et fælles gårdrum.

Vi glæder os til at se det endelige resultat, som forventes at stå færdigt i starten af 2020.

Du kan læse mere om projektet her.