30. april 2019

Rammeaftale med Boligkontoret Århus vundet

Hos Pluskontoret Arkitekter har vi endnu engang haft lejlighed til at fejre. Vi er blevet tildelt en rammeaftale ved Boligkontoret Århus, hvilket vi er utrolig glade og stolte over. Rammeaftalen forløber over de næste 4 år og vedrører arkitektrådgivning ved både nybyg og renovering. Boligkontoret Århus er en almen boligorganisation, som administrerer ca. 5500 boliger og 150 institutions- og erhvervslejemål, primært beliggende i Aarhus Kommune.

Vi glæder os meget til samarbejdet med Boligkontoret Århus og ser frem til at være med til at skabe og renovere gode boliger og lejemål for organisationens nuværende og kommende beboere og lejere.