5. september 2017

Ole Rejnholdt Nielsen ansat som byggeleder

Pluskontoret er glade for at kunne byde velkommen til Ole Rejnholdt Nielsen, der 1. september er ansat som byggeleder og skal være med til at styrke tegnestuens mange byggeprojekter.

Ole er uddannet bygningskonstruktør i 2003 og har omfattende erfaring med byggeledelse og fagtilsyn, arbejdsmiljøkoordinering, projekt- og projekteringsledelse, projektering og IKT-ledelse.

Med en baggrund som tømrer og efteruddannelse som arbejdsmiljøkoordinator og diplomuddannelse i projektledelse spænder Ole bredt inden for alle byggeriets faser. Både fagligt og menneskeligt er Ole en stærk kapacitet i rollen som byggeleder, hvor han med stor autoritet, køligt overblik og vestjysk lune formår at få enderne til at mødes.

Velkommen til Ole.