22. maj 2018

Ny online folder: “1-års eftersyn af processen, der skabte Frederiksbjerg Skole”

Pluskontoret Arkitekter har været arkitektfaglig bygherrerådgiver og procesleder for interessent- og brugerinddragelsen i forbindelse med Aarhus’ nye midtbyskole, Frederiksbjerg Skole.

Et år efter indvielsen af Frederiksbjerg Skole kaster vi sammen med COWI og Aarhus Kommune et blik tilbage på processen for at reflektere og evaluere: Hvad har været godt, og hvad har været mindre godt? Og hvad har vi lært, som vi kan drage nytte af i kommende projekter?

Erfaringerne videregives online i folderen ”1-års eftersyn af processen, der skabte Frederiksbjerg Skole”. Evalueringen er udført som et internt læringsværktøj, men håbet er, at andre også kan drage nytte af erfaringerne.

Læs issuu-folderen “1-års eftersyn af processen, der skabte Frederiksbjerg Skole”.

Samme sted kan du også læse folderen ”Fremtidens skole bygger på solid bruger inddragelse.” Heri videregiver Pluskontoret Arkitekter nogle af erfaringerne og guldkornene fra den omfattende og visionære brugerproces, der udgjorde fundamentet for det fremsynede projekt og dannede byggestenene til Frederiksbjerg Skole.

Læs issuu-folderen ”Fremtidens skole bygger på solid brugerinddragelse”.