5. december 2018

Infrastrukturprojektet i Løget By er afleveret

49.000 m2 ny belægning, 6 kilometer nye kantsten, hundredevis af nye lamper, flere end 10 nye legeområder, 2 shelters og en hundelegeplads. Det er bare nogle af de nye elementer i det omfattende infrastrukturprojekt i Løget By, som Pluskontoret i går endelig kunne aflevere til den glade bygherre AAB Vejle.

Projektet er støttet af Landsbyggefondens Infrastrukturpulje og har været i gang siden 2015. Det er endnu en positiv milepæl i historien om Løget By, hvor fællesskab og ejerskabet til området spirer og ventelisterne til en bolig er lange. Løget By kan også bryste sig af, ikke længere at være på regeringens liste over udsatte boligområder og er nu et boligområde, hvor folk flytter til for at blive i mange år.

Ved at forbedre æstetikken – det at tingene ser godt ud og ikke er i stykker – gør man noget godt ved adfærden og beboernes velbefindende. Hvert boligområdet har fået sin egen fælled med forskelligt indhold, så man kan gå på besøg hos hinanden og lave noget forskelligt hvert sted. Derfor er legepladserne forskellige og et sted har man for eksempel en motorikbane, men man et andet sted har en bane, hvor man kan lære at cykle. Det handler om at trække folk ud, så de kan mødes.

Suna Cenholt til Vejle Amts Folkeblad

Du kan læse en artikel og se billeder fra indvielsen af projektet her
Og du kan læse mere om infrastrukturprojekterne i både Løget og Finlandsparken her.

Fotos: Mette Mørk for Vejle Amts Folkeblad