3. juli 2019

3 på stribe

Pluskontoret Arkitekter har vundet 3 konkurrencer på stribe.

I HORSENS skal vi opføre en stor, ny integreret daginstitution til 210 børn. Projektet er vundet i totalentreprisekonkurrence med Torntoft & Mortensen og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører. Institutionen på ca. 1900 m2 indeholder vuggestue-, børnehave-, og legestuepladser. Bygherre er Horsens Kommune og byggeriet forventes at stå færdigt ved udgangen af 2020.


Ny daginstitution i Horsens

I SILKEBORG skal vi opføre endnu en daginstitution. Sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, er vi udpeget som vindere af Funder Børnehus, Etape 2. Projektet omhandler en udvidelse af det eksisterende børnehus med ca. 800 m2, en større udvidelse af institutionens legeplads, samt mindre ombygninger af det eksisterende byggeri. Bygherre er Silkeborg Kommune og byggeriet forventes afleveret i midten af 2021.

I VIBORG skal vi opføre 65 ungdomsboliger vundet i totalentreprise sammen med Ginnerup og Viborg Ingeniørerne. Boligerne indeholder fra 1 til 3 værelser, med tilhørende fællesarealer og et helt særligt tagterrasselandskab. Byggeriet opføres i 6-7 etager, med et bruttoetageareal på 3000 m2 og har stort fokus på bæredygtighed og opfyldelse af FN’s 17 Verdensmål. Ungdomsboligerne får en markant beliggenhed lige ved indgangen til Viborg Baneby og bliver opført i varierende materialitet, således at byggeriet synes opdelt i 5 “byhuse”. Bygherre er Boligselskabet Sct. Jørgen og byggeriet er planlagt til at stå færdigt i sommeren 2021.

Vi ser frem til at arbejde videre med de 3 spændende opgaver og samarbejdet med både bygherrer, entreprenører og ingeniører.

Brolandingen Ungdomsboliger i Viborg